Menu

Forældre på sidelinjen

image

Mor og far er uundværlige medspillere for børnefodbolden.

Forældre-engagement er en kæmpe ressource og gave til fodbolden. Vi deler en fælles passion.

Det er nødvendigt, at børn får opbakning hjemmefra, når de spiller fodbold. Det fremmer motivationen for børnene, giver tryghed og er med til at skabe fundamentet for en livslang tilknytning til et aktivt foreningsliv.

Engagerede forældre er en styrke for afviklingen af det daglige klubarbejde og er ofte en hjælpende hånd for træneren m.v. Derfor er det vigtigt med en god kontakt og et højt informationsniveau til forældregruppen.

Det er et godt udgangspunkt, at forældrene er engagerede. Men engagementet kan også kamme over, hvis aggressive voksne f.eks. overfuser dommeren, eller hvis en far konsekvent driver sin søn fremad på banen med råb og direktiver eller hvis kam-pens resultater pludselig kommer til at spille en uforholdsmæssig stor rolle for de voksne.

    1. Mød op til træning og kamp – dit barn sætter pris på det
    2. Forhold dig i ro på sidelinjen – lad børnene spille
    3. Ophold dig kun langs den ene sidelinje – og i god afstand til trænere og spillere
    4. Respekter trænerens beslutninger – vær positiv og støttende
    5. Respekter dommerens beslutninger - se på dommeren som en vejleder
    6. Skab god stemning ved kampene – byd fx. udeholdets forældre på kaffe
    7. Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke om resultatet
    8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke
    9. Bak op om holdets og klubbens arbejde – din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn
    10. Husk på, at det er dit barn som spiller fodbold - ikke dig!!

Hvis du kunne tænke dig at hente folderen kan dette gøre her i en læsebar udgave.

Læs her hvordan man som spiller/træner tager imod dommeren.

Vi kender alle følelsen af sejr og hvordan det er at stå tilbage med en vigtig udgangspunkt til næste gang - læs mere her hvordan det er er at tackle sejr med nedlag og hvordan du som forældre skal forholde dig til dit barns fodbold aktivt.

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.