Menu

Om Fløng-Hedehusene Fodbold

Fløng-Hedehusene Fodbold blev stiftet i 2007, da de to naboklubber Hedehusene IK og IF Fløng indgik et samarbejde og dannede Fløng-Hedehusene Fodbold, som vi kender i dag.
Begge klubber var stolte, traditionsrige klubber med en solid fortid.


Før fusionen var det to rivaliserende klubber, der duellerede om mesterskaber og bredde. I dag har Fløng og Hedehusene én klub og der bliver stadig spillet mange kampe og vundet mange pokaler.


Fløng-Hedehusene Fodbold er en klub, hvor bredde er et nøgleord. Vi vil være en klub, hvor der er plads til alle piger og drenge, der elsker fodbold og får lov at spille på et niveau, hvor udvikling og glæde styrkes, både for den enkelte og holdet. Der er selvfølgelig også plads til ambitioner på de forskellige årgange og i FHF går vi altid på banen for at vinde!
Vi ønsker, at forretninger og virksomheder i vores lokalområder støtter op om klubben og dermed gør det muligt at fastholde og videreudvikle klubben.


Klubben har over 300 aktive medlemmer i klubben og mere end 40 frivillige trænere, ledere eller hjælpere som på den ene eller anden måde hjælper klubben.
Ungdommen i Fløng-Hedehusene Fodbold er fundamentet for klubben. Gennem fællesskabet kan vi give børn og unge en mulighed for at udfolde sig fysisk, opbygge sociale netværk og opleve at være med i en positiv udvikling

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.