Menu

Målmandstræning

Årgangenes rammer
Målmands træningen i Fløng-Hedehusene Fodbold er et ekstraordinært tilbud til klubbens målmænd i fra U9 og opefter, hvor missionen er, at udvikle de tekniske, taktiske og fysiske færdigheder for de målmænd, som er fast tilknyttet et af klubbens hold i DBU Sjællands' udendørsturneringer.

Et forpligtende tilbud
Tilbuddet er rettet mod de målmænd, som ønsker, at forbedre sig. Det første og vigtigste skridt hertil er, at dette ønske kommer fra spilleren selv, og at man altid er engageret og fokuseret ved hver træning.

Der vil i videst muligt omfang blive taget udgangspunkt i den enkelte spillers aktuelle færdighedsniveau. Men spilleren skal være motiveret for, at blive udfordret på, at forbedre dette niveau.

Spillerne skal også være parate til at acceptere hinandens forskellige niveauer. Spillerne i de enkelte grupper må opfatte hinanden som holdkammerater og træningspartnere ved målmands træningerne. Derfor forventes det, at spillerne er støttende og hjælpende overfor hinanden gennem hver træning.

Træningen foregår i mindre grupper, for at have maksimalt fokus på den enkelte spillers udvikling. Ved dele af træningen kommer spillerne til, at fungere som trænere for hinanden. Her forventes det, at spillerne er lige så fokuserede på at løse den opgave, som når de selv bliver trænet.
Det er en selvfølge at man prioriterer træningerne højt. Dvs. at man deltager kontinuerligt i træningen, at man møder velforberedt frem, og at man er klar til, at påbegynde træningen rettidigt.

Afbud
Afbud skal altid begrænses. Men der er naturligvis forståelse for afbud i forbindelse med skole- og uddannelsesaktiviteter, ligesom aktiviteter med eget hold som f.eks. kampe, stævner osv. prioriteres over målmands træningen.

Der bliver periodisk udarbejdet planer for træningstider, som uddeles til spillerne, og offentliggøres her på hjemmesiden. Og det forventes, at spilleren tager ansvar for sin planlægning, og melder afbud så snart man har kendskab til, at man ikke kan deltage i en træning.

Hvis uheldet er ude, og man er nødsaget til at melde afbud akut f.eks. grundet sygdom eller skade, skal dette også meddeles hurtigst muligt. Oplysninger om hvordan afbud sendes, vil altid fremgå af den aktuelle plan for træningstider.

Dialog med holdtræner
Det tilstræbes altid, at træningen er motiverende, således at spillerne glæder sig til tage udfordringerne op. Sker det, at en spiller mister motivationen for en periode, kan man aftale med den træningsansvarlige for målmands træningen og holdtræneren, at man ønsker en pause. – Man vil altid være velkommen tilbage efter nærmere aftale.

Hvis en spiller efter gentagne opfordringer ikke indfrier forventningerne, som er beskrevet herover, kan den træningsansvarlige for målmands træningen – efter dialog med holdtræneren – beslutte, at spilleren holder pause fra målmands træningen. Når spilleren på et tidspunkt ønsker at genoptage træningen, vil spilleren og hans holdtræner altid være velkommen til, at indgå dialog med den træningsansvarlige herom.

Forventninger til spillerne
Målmands træningen i Fløng-Hedehusene Fodbold er et ekstraordinært tilbud til klubbens målmænd i fra U9 og opefter.
Men det er samtidig et forpligtende tilbud.

Træningstider
Der bliver periodisk udarbejdet nye planer for træningstider:
To gange i sommerhalvåret og 1-2 gange i vinterhalvåret.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk