Finale!
Dagens og forårets sidste kamp var finalen om Sjællandsmesterskabet. Modstanderen NAB/EB var et hold vi aldrig har stiftet bekendtskab med, så det var lidt spænding, hvad de kom med. Uden at lyde for overlegen, så kom de ikke med ret meget. Damerne følte sig ikke presset på noget tidspunkt i kampen.
Kampen var da hellere ikke mere end 3 min. gammel, da vores første scoring kom. Ved et indlæg fra højre kanten får Marie headet bolden i mål til 1-0. 5. min senere ligger bolden igen i NAB/EB’s mål, ved scoring af Trine. Vi sidder 100 % på kampen og NAB/EB har ikke noget modspil til vores høje pres. De har dog 1 enkelt chance i første halvleg, som godt kunne have givet mål, men Katrine får blokeret og tager bold til sig. Vi skal helt hen til 25. min. før vores 3. scoring kommer, og det var efter mange skud på mål der enten gik forbi eller blev opsnappet af målmanden. Scoringen blev sat ind af Nielsen (Camilla).
Efter pausen fortsatte vi vores høje pres og efter 5 min. blev Marie noteret for dagens 2. scoring. Blot 2 min. blev også Nielsen (Camilla) noteret for dagens 2. scoring. 2. halvleg tegnede sig ligesom 1. halvleg med en masse skud på mål uden scoring. NAB/EB kommer stadig ikke til ret meget og når de endelig kom ned til vores mål, blev det aldrig rigtigt farligt.
Vi skulle helt hen til slutningen af kampen før de sidste 2 scoringer faldt. De blev scoret i 54. min og 55. min. af Ancker (Anette). Kampen ender med en 7-0 sejr til os.
Vi kan nu kalde os Sjællandsmestre for 4. gang i træk, 2017, 2018, 2019 og 2021 (2020 blev ikke afholdt pga. CVID-19).